Praktiske oplysninger
AalborgtårnetBrutalis Aalborg Brutal Marathon

Langfredag d. 25. marts 2005 kl. 13.00

42.195 km - bakket og benhårdt


Praktiske oplysninger

Vi byder hermed samtlige deltagere velkommen til Aalborg Brutal Marathon.
Herunder orienterer vi om nogle praktiske ting vedrørende løbets afvikling.
Du er selvfølgelig velkommen med yderligere spørgsmål.

Start: Pladsen overfor Faunavej. Starten går præcis kl. 13.00.
Kl. 12.50 går man samlet til startstedet, hvor de sidste informationer inden løbet gives.

Mål: Stolpedalsskolens skolegård. Tidtagningen ophører kl. 19.00. Startnummeret skal bæres synligt på brystet under hele løbet, for at vi kan tælle omgange samt registrere din sluttid ved målgangen.
Hvis du udgår, bedes du meddele det til tidtagerne. OBS! Ved målgangen skal du holde til højre

Rute:Der løbes en prolog på 800 m samt seks omgange på hver på 6,9 km. Hver runde indeholder to meget kraftige stigninger og afsluttes med en sløjfe i skolegården. Hele ruten er opmålt til at have 736 højdemeter. Se endvidere det opsatte rutekort.

Markering:Ruten er markeret med pileskilte og rød/hvide bånd samt vejvisere på de to første runder. På ruten er der opsat km-skilte. Første skilt findes ved 1,4 km.

Depoter: Der er to depoter på ruten. Depoterne er beliggende på henholdsvis Faunavej og i Stolpedalsskolens skolegård og passeres med et interval på ca. 3,5 km. På depoterne vil der være vand, saft og fra halvvejs i løbet frugt.
Privatforplejning kan placeres på et bord i skolegården og tages herfra, hver gang målområdet passeres.

Løbsregler: Da ruten ikke er afspærret skal færdselsreglerne overholdes. Vær opmærksom ved krydsning af gader og veje. Specielt kan der i området ved Aalborg ZOO være en del trafik. Deltagelse i løbet sker på eget ansvar.

Lodtrækning:Så snart du kommer i mål vil du ved opslag kunne se om du på dit startnummer har vundet en lodtrækningspræmie. Præmierne udleveres i gymnastiksalen.

Værdier: Værdigenstande kan indleveres til opbevaring i sekretariatet. Udleveres ved forevisning af startnummer.

Toiletter: Der er toiletter i omklædningsrummene samt i skolegården.

Diplom, medalje og Resultatliste: Du vil efter løbet kunne få dit diplom i gymnastiksalen, hvor du ligeledes vil kunne købe næsehornsordenen til 20 kr. Samlet resultatliste samt ikke afhentede diplomer udsendes senest en uge efter løbet. Resultaterne vil endvidere være at finde på vores hjemmeside:

www.marathoniaalborg.dk

DETTE LØB HEDDER IKKE AALBORG BRUTAL MARATHON FOR INGENTING
LYT TIL KROPPEN OG LØB FORNUFTIGT - RIGTIG GOD TUR
"MARATHON I AALBORG"


Forside * Nyheder * Rutekort * Tilmeldingsformular * Startliste

Resultatliste 2004 * Billeder 2004